Indholdsfortegnelse
Whist er et klassisk kortspil med rødder i 1700-tallets England, og det har gennem tiden opnået stor popularitet blandt kortspillere verden over. I Danmark har spillet også haft sin storhedstid og er stadig velkendt i især ældre generationer og blandt kortspillere med interesse for traditionelle spil.
Formålet med Whist
Formålet med kortspillet er at vinde flest mulige stik sammen med sin makker. Spillet spilles typisk af fire personer, opdelt i to hold, som du eventuelt kender det fra flere kortspil, hvor hvert hold forsøger at tage mindst syv stik ud af de tretten, der spilles om i hver runde.
Spillet kræver både strategi, samarbejde og evnen til at forudsige modstandernes træk, da spillerne skal huske hvilke kort, der allerede er spillet, og kommunikere effektivt med deres makker for at opnå flest stik.
Kortværdier og regler
Whist spilles med et almindeligt sæt på 52 kort uden jokere. Kortenes rangorden går fra es (det højeste) og ned til 2 (det laveste). Farverne – spar, hjerter, ruder og klør – har ikke indbyrdes rang, medmindre en af dem udnævnes som trumf i begyndelsen af spillet. Når en farve er trumf, slår den alle kort i de øvrige farver, uanset deres rang.
Hvis en spiller ikke kan følge farve, må vedkommende spille en trumf, og hvis det gøres, vinder denne spiller stikket – medmindre en anden spiller i samme stik også har spillet en højere trumf. Kan du hverken følge farve eller spille trumf, må du kaste et vilkårligt kort, som dog ikke kan vinde stikket.
Spilleren til venstre for kortgiveren starter med at spille et kort, og de andre spillere skal følge kulør, hvis de kan. Hvis en spiller ikke kan følge kulør, må vedkommende spille et hvilket som helst kort, herunder trumf. Det højeste kort i den udspillede kulør, eller det højeste trumfkort, vinder stikket, og vinderen får lov at spille ud til næste stik.
Når alle 13 stik er spillet, tælles antallet af stik for hvert hold, og det hold, der har opnået det nødvendige antal stik, får point. Spillet fortsætter over flere runder, indtil et hold når det aftalte antal point, ofte 13.
Opsætning af et Whist-spil
Opsætning af et Whist-kortspil kræver først og fremmest et standard sæt spillekort uden jokere, altså 52 kort. Der spilles typisk af fire personer, som danner to faste makkerpar, der sidder overfor hinanden ved bordet. Før spillet begynder, blandes kortene grundigt, og alle kort deles ud, så hver spiller får 13 kort. Det er vigtigt, at uddelingen sker ét kort ad gangen i urets retning, indtil alle kort er fordelt.
Herefter afgøres trumffarven, enten ved at vende det sidste kort eller ved lodtrækning, afhængigt af den version af kortspillet, du spiller. Når trumffarven er fastlagt, er spillet klar til at begynde, og spillerne kan nu arrangere deres kort på hånden efter farve og styrke for at forberede sig på spillets første stik.
Strategi og taktik
En grundlæggende strategi er at bruge sine høje kort, såsom esser og konger, på de rette tidspunkter for at vinde vigtige stik, mens lave kort helst skal spilles tidligt, så du undgår at tabe afgørende stik senere i spillet.
Trumffarven spiller en særlig rolle, da trumf kan slå alle andre farver, og det er derfor vigtigt at gemme sine trumfkort til de stik, hvor de gør størst forskel. Samtidig bør du holde øje med, hvilke kort der allerede er spillet, så du bedre kan forudsige, hvad modstanderne og din makker har tilbage på hånden.
Samarbejdet mellem makkeren foregår gennem de kort, du vælger at spille, og det gælder om at give subtile hints, uden at bryde reglerne om ikke at kommunikere direkte. Har du mange stærke kort, kan du spille offensivt og forsøge at tage mange stik fra starten, mens en svag hånd kræver en mere defensiv tilgang, hvor du forsøger at undgå unødvendige tab.
Engelsk Whist
Den variant af spillet, som de fleste kender som klassisk Whist, kaldes også Engelsk Whist. Denne version blev først beskrevet i detaljer af den britiske matematiker Edmond Hoyle i midten af 1700-tallet. Hans bog “A Short Treatise on the Game of Whist” gjorde spillet populært i bredere kredse.
Engelsk Whist følger i store træk de regler, der er beskrevet her, men i visse kredse har der været tradition for at føre detaljerede scorebøger, og der findes også turneringsformer, hvor du spiller med såkaldt “duplicate”-system, hvor flere borde spiller med identiske hænder for at sammenligne evner.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan spilles Whist?
Whist spilles med fire personer i to hold. Hver spiller får 13 kort, og det gælder om at vinde så mange stik som muligt. Du skal følge farve, når det er muligt, og den, der spiller det højeste kort i den udspillede farve eller trumf, vinder stikket. Holdet med flest stik scorer point.
Hvad er formålet med Whist?
Formålet er at samarbejde med sin makker for at vinde flest stik i hver runde og derigennem opnå det aftalte pointantal før modstanderholdet. Det kræver både taktisk snilde og evne til at læse spillets udvikling.
Kan jeg spille Whist alene?
Whist er designet til fire spillere i makkerpar, så det er ikke et solospil. Der findes dog varianter og computerspil, hvor du kan spille mod virtuelle modstandere, men den fulde oplevelse og udfordring findes bedst i det sociale samspil ved bordet.
